Jysk/Fynsk Mesterskab på bane for Børn & Ungdom, Bikebuster Dame Cup, Bikebuster Junior Cup, Post Cup, enkeltstart på Langeland og linieløb i Svendborg.


  • Onsdag den 11. juni køres 2. afdeling af Jysk/Fynsk Mesterskab for Y, M, Æ og Ungdom på Århus Cyklebane.
    Arrangør: Distriktet og CK Aarhus.
    Mesterskabet køres som omnium og afvikles over 3 afdelinger med 3. afdeling og finale den 13. august, også på Århus Cyklebane.


  • Lørdag den 14. juni køres Road Bike Shop løbet og 3. afdeling af Bikebuster Dame Cup med start og mål på Lillevangsvej i Farum.
    Arrangør: ABC.
    Løbet er for alle klasser.

    Dame A, Dame B og Dame Junior kører i ét samlet felt 3. afdeling af Bikebuster Dame Cup - 80 km med start kl. 10.24.

    32 ryttere er allerede forhåndstilmeldt til løbet, og det bliver spændende at se, om løbet ender i en massespurt, eller der kommer et udbrud afsted. Den førende rytter i cuppen, Julie Leth, Team Kvickly Odder Junior, som også vandt første afdeling, samt vinderen af 2. afdeling i Randers, Maja Watt Adamsen, Team Pro Feminin les Carroz/Randers CK, er tilmeldt, og udover de to har et yderst interessant navn meldt sin ankomst, nemlig svenske Marie Lindberg, der til dagligt kører som professionel på det tyske storhold Equipe Nürnberger Versicherung.
    Øvrige favoritter til at tage sejren på lørdag må være Trine Lorentzen, ABC, Anette Berg, Sorø, Iben Bohé, Hillerød, Mette Nørtoft, Randers og unge Maria Grandt, Fredericia.

    I den samlede stilling fører Julie Leth med 45 point foran Mette Nørtoft og Anette Berg, som begge har 33 point, mens Trine Lorentzen på 4. pladsen har 32 point, så stillingen i toppen er stadig tæt.

    De sidste to afdelinger i cuppen køres den 10. august i Aalborg (tempo), og finalen køres 7. september i Århus.


  • Samme dag køres Langelands Elforsyning Løbet med start og mål på Bygaden i Tullebølle.
    Arrangør: Cycling Langeland.

    Løbet, der køres som enkeltstart, er for Herre B, Herre C, H40, H50, H60 og Begynder.


  • Søndag den 15. juni køres Albaniløbet i Svendborg med start og mål på Ryttervej i Svendborg.
    Arrangør: Svendborg Cykle Club.

    Løbet er for alle klasser, dog ikke Herre A og Herre Jun, der kører i Tikøb.


  • Samme dag køres 3. afdeling af Post Cup og 4. afdeling af Bikebuster Junior Cup m.m., med start og mål på Harreshøjvej i Tikøb.
    Arrangør: CK Kronborg.

    Der køres i nedennævnte klasser:
    Herre A kører 3. afdeling af Post Cup. Før denne afdeling fører Michael Tronborg med 37 points foran Morten Høberg med 27 points og Michael Reihs med 26 points.

    Herre Junior kører 4. afdeling af Bikebuster Junior Cup. Før denne afdeling fører Nicolai Steensen med 37 points foran Jimmi Sørensen og Simon Larsen, begge med 25 points.

    Herre B og Ungdom kører EIK Bank Kriterium på en 6,5 km rundstrækning.



    Misschien ook interessant: